Torsdag den 21. marts 2019 var jeg et smut forbi Øksnehallen i København. Overfladebranchens messe ’Scandinavian Coating 2019’ var godt i gang. Fokus var denne gang rettet mod Industri 4.0.
Jeg var så heldig, at jeg lige akkurat nåede at se mig lidt omkring og høre et par indlæg, inden messen lukkede og slukkede for i år. Kemiteknik. Overfladeteknik. Produktionsteknik. Automation. Robotics. Data Intelligence. Hver for sig exceptionelle fagområder. Tilsammen en interessant cocktail, som både små og store virksomheder kan drage nytte af.
For mit eget vedkommende var besøget både interessant, vedkommende og udbytterigt – og tilmed en anelse nostalgisk i et nærmest kunstnerisk udtryk!
Det er nu 21 år siden, jeg for første gang havde en opgave ved en virksomhed, som overfladebehandlede rør til vindmølleindustrien. Jeg har sidenhen haft et par freelance opgaver i overfladebranchen – senest i 2014 ved en virksomhed, som blandt andet overfladebehandlede (forbehandlede og pulverlakerede) high-end emner til automotive-industrien.
Den 4. industrielle revolution ruller. Fremtiden er her. Og denne gang er den snu.
solveig einarsson/marts 2019