Min baggrund

Jeg er uddannet ingeniør og HD(O).

Min professionelle baggrund har rødder i automations- og produktionsbranchen, hvor jeg, som enten projektingeniør eller projekt manager, har været involveret i adskillige tekniske og forretningsmæssigt strategiske projekter.

Som projektdeltager eller supervisor, har jeg opnået en praktisk ’hands-on’ tilgang til gennemførsel af hele projektforløb, fra specifikation og installation, til indkøring og optimering af robotter og automatiseret produktionsudstyr. I rollen som projekt manager – blandt andet i en international virksomhed med ansvar for udarbejdelse og validering af standard engineering løsninger – har jeg tilsvarende oparbejdet en fornuftig og balanceret tilgang til de administrative forretningsgange i et projektforløb; primært gennem udarbejdelse af business cases/projektdefinitioner, projektplanlægning, koordinering af ressourcer og rapportering af fremdrift til interessenter, samt kommunikation med kunder og myndigheder.

Udover de tekniske aspekter, har jeg gennem hele mit arbejdsforløb haft interesse for systemer og værktøjer til kvalitetssikring, effektivisering og standardisering af både produktionsudstyr, produkter og processer.

Jeg er fortrolig med at anvende standarder og direktiver i et såvel strategisk som operationelt perspektiv. Jeg har blandt andet erfaring i opbygning og implementering af procesorienterede ledelsessystemer efter ISO 9001 samt ISO 31000 – og har et indgående kendskab til de dokumentations- og sikkerhedsmæssige krav, der stilles til CE-mærkning af produktionsudstyr, herunder risikovurdering iht. ISO 12100, brugsanvisninger iht. ISO 20607 og udarbejdelse af tekniske dossiers.

Jeg har arbejdet på kunders præmisser i både ind- og udland. Jeg har blandt andet udført arbejde i Mellemøsten, Sydafrika, Sydeuropa og Irland, og i forbindelse med koordinering af projektopgaver, arbejdet på tværs af Danmark, Indien, Tyskland og Tjekkiet.

Siden september 2011 har jeg helt eller delvist udført freelance konsulentopgaver for små og mellemstore virksomheder – og i 2015 blev jeg selvstændig erhvervsdrivende på fuld tid, da jeg stiftede mit firma baldvinsdóttir.