Principiel dokumentation

For at kunne udvikle, etablere, implementere og vedligeholde effektive processer, lægger jeg vægt på at anvende anerkendte standarder og metoder, som på systematisk vis – helt eller delvist – understøtter dine egne, dine kunders og myndighedernes krav til principiel dokumentation.

Principiel dokumentation udarbejdes i henhold til krav og vejledninger:

  • Love og forordninger.
  • Bekendtgørelser og direktiver.
  • DS EN IEC ISO Standarder.
  • Myndighedernes og brancheorganisationernes specifikke vejledninger og anvisninger.
  • Kundernes kontraktuelle kravspecifikationer og eventuelt egne standarder.

Pålidelige metoder anvendes i henhold til retningslinjer givet af:

  • Ledelsesstandarder.
  • Harmoniserede standarder.
  • Tekniske standarder og specifikationer.
  • LEAN værktøjer.
  • Projektledelse; PRINCE2 APMG International.
  • Forandringsledelse; Change management APMG International.

Den røde tråd

De procesorienterede metoder er i centrum – og de er ikke statiske. I den virkelige verden vil nye idéer opstå, der vil forekomme afvigelser og de interne og eksterne forhold vil ændre sig i takt med at virksomheden for eksempel afvikler eller indtager nye markeder, udvikler nye produkter og introducerer nye teknologier – og dermed skaber nye mål, krav og kriterier for processens og delprocessernes inputs og outputs.

Den røde tråd strækker sig lige fra salg og marketing til overlevering af det færdige produkt til kunden. Dertil kommer alt det mellemliggende såsom produktionsplanlægning, indkøb og logistik, løbende evaluering, optimering og forbedring af produktionsapparatet og produktporteføljen, udvikling af nye produkter og fremstillingsmetoder, engineering, produktionsteknik, produktgodkendelse og dokumentation, kontrol, sikring og validering, risikovurderinger og kontinuerlige forbedringer, intern oplæring, træning og vidensdeling. Og ikke mindst overvågning, evaluering og implementering af de krav og kriterier, der stilles fra kunder, leverandører, branchespecifikke fællesskaber, myndigheder, lovgivningsmæssige instanser – og virksomheden selv.

I mit professionelle virke drejer kvaliteten især om de krav og kriterier, der stilles til udvikling, engineering, fremstilling, implementering og vedligeholdelse af processer, produkter og ydelser.

Og for arbejdsmiljøets vedkommende, handler det om de krav og kriterier, der stilles til arbejdsforholdene i og omkring produktionsenhederne; primært i samspillet mellem mennesket og maskinen – maskinsikkerheden, man-to-man, man-to-machine og machine-to-machine.

Som projektleder har jeg refereret til både bestyrelser og styregrupper, direktører og medarbejdere – og til slutkunden i forbindelse med fx udvikling, indkøring, FAT og SAT af automatiserede maskinanlæg og -udstyr. Det er min oplevelse, at projektledelse kan virke omstændig og overvældende; især for mindre virksomheder, som leverer til store internationale virksomheder, hvor projektledelsens mange facetter er en naturlig del af virksomhedsdriften. Derfor er det vigtigt, at kunne nedbryde projektledelsen i mindre bidder, som på pragmatisk vis kan indarbejdes i det daglige arbejde.

Projektledelse

Projektledelse er en disciplin, som kræver både struktur, vedholdenhed og samarbejde. Alt i alt et fremragende redskab til at opstille klare mål, uddele ansvar og opgaver, udarbejde tidsplaner og indarbejde tjekpunkter for løbende validering og risikovurdering af det pågående arbejde. Uanset projektets størrelse. Det overordnede mål er, at sikre en effektiv gennemførsel af projektet og skabe sammenhørighed omkring de opstillede mål.

Projektledelse, integrerede temaer frit efter PRINCE2.

Ledelsessystemer

Ledelsessystemer er internationalt anerkendte og generiske værktøjer, som anvendes til styring af virksomhedens processer og resultater. Et ledelsessystem omfatter alle de emner, som ledelsen bør forholde sig til, og anvendes i sin grundform til at skabe systematik i, hvordan ledelsen leder sin virksomhed inden for et bestemt område.

Ledelsessystemer er relevante og anvendelige for både små og store virksomheder – og inden for alle tænkelige brancher. Det er i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at etableringen af et ledelsessystem – i de fleste tilfælde – ikke er lig med en ISO certificering. Så længe virksomhedens kunder, myndigheder eller andre interessenter ikke stiller specifikke krav til en ISO certificering, kan det være tilstrækkeligt at etablere et ledelsessystem, som blot kan auditeres iht. ledelsesstandarderne.

Formålet med kvalitetsledelse er, at sikre, at virksomhedens proceser, produkter og ydelser er i overensstemmelse med de definerede mål, kundekrav, lov- og myndighedskrav samt systematisk håndtering af kvalitetsrelaterede risici og muligheder. Det overordnede mål er, at forbedre kundetilfredsheden.

Tilsvarende er formålet med arbejdmiljøledelse, at sikre efterlevelse af lov- og myndighedskrav, regler og aftaler samt systematisk håndtering arbejdmiljørisici og muligheder. Det overordnede mål er, at skabe sikre og sunde arbejdspladser – og sikre maskiner, som blandt andet dokumenteres med en CE mærkning iht. Maskindirektivet 2006/42/EF og underliggende harmoniserede DS EN ISO standarder.

Fælles for ledelsessystemer efter de internationale ISO ledelsesstandarder, er den procesorienterede og risikobaserede tankegang.

Dette indebærer blandt andet, at der skal foretages en løbende evaluering og forbedring af både systemet og processerne – her illustreret med PDCA-cyklusen.

ISO ledelsesstandarder er desuden baseret på en ensartet struktur (High Level Structure) med 10 obligatoriske afsnit. Det gør det lettere og mere enkelt, at integrere flere ledelsessystemer i ét og samme system.

PDCA-cyklussen gældende for
ISO ledelsesstandarder.

Plan: Opstille mål for ledelsessystemet, processerne og ressourcerne, som er nødvendige for at kunne levere resultater i overensstemmelse med kundekrav, lov- og myndighedskrav samt virksomhedens politikker. Identificere og adressere risici og muligheder – og udarbejde handlingsplaner.

Do: Implementere det planlagte.

Check: Overvåge og måle processerne – og rapportere processens resultater, afvigelser, fejl og mangler. Løbende audit, kontrol og evaluering.

Act: Iværksætte nye tiltag og eventuelle korrigerende handlinger.

CE mærkning og harmoniserede standarder

De fleste maskinsikkerhedsstandarder er harmoniseret under relaterede EU direktiver: Maskindirektivet, Lavspændingsdirektivet, EMC-direktivet etc. Dette vil i praksis sige, at når de harmoniserede standarder anvendes, er det tilstrækkeligt at henvise til standarderne i dokumentationen. Det er dog frivilligt at benytte standarderne. I de tilfælde, hvor standarderne ikke anvendes, skal fabrikanten selv kunne dokumentere at løsningen lever op til de krav som stilles i EU direktiverne – og svarende til de metodebeskrivelser og specifikationer, som fremgår af de harmoniserede standarder.

At have formodningsret betyder: ”Følger man en harmoniseret standard, har man ret til at formode, at man også opfylder lovgivningens væsentlige krav. Det kaldes også formodningsret. Standarderne bliver med andre ord et hjælpemiddel for producenten til at dokumentere, at han opfylder lovgivningens krav.” Citat fra Dansk Standards hjemmeside, Hvilken rolle spiller standarder i CE-mærkningen?

Standarder knyttet til Maskindirektivet er inddelt i A, B og C standarder:

  • A-standarder er generelle standarder for maskinsikkerhed. Definerer grundlæggende krav til sikkerhed og risici for alle typer af maskiner. 
  • B-standarder behandler mere specifikt enten et sikkerhedsaspekt, fx sikkerhedsafstande og ergonomi (B1) eller en beskyttelsesanordning, fx afskærmninger eller tohåndsbetjeninger (B2).
  • C-standarder behandler og angiver specielle krav til specifikke maskiner eller specifikke grupper af maskiner i henhold til maskindirektivets væsentlige krav.
  • [Kilde: Dansk Standards hjemmeside, Harmoniserede standarder]

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig for yderligere information.